det siger andre:
Selvstændig:
"Samtalerne har været min jordforbindelsen, i en svær periode. Milla har fungeret som en kærlig voksen, der har hjulpet mig til at droppe dramaet, og nå mine mål, på en rolig og realistisk måde".
Elev på KUU, ungdomsuddannelse:
"I samspil med Milla fik jeg formuleret mine personlige, sociale og faglige mål. Studiecoaching har lært mig en masse om mig selv, mine værdier og mine måder at arbejde på. Millas egenskab til at være empatisk og forstående, har i høj grad været det, der har motiveret mig til at fuldføre min uddannelse. Det har givet mig redskaber til at genfinde svækket motivation, og dét er jeg meget taknemmelig for.
Jeg vil anbefale Milla til alle, uanset alder og erhverv."
Kandidat:
“Min afgangseksamen blev vendt fuldstændigt på hovedet og blev en super positiv oplevelse. Det havde jeg aldrig forestillet mig. Jeg fik nogle konkrete værktøjer til at overvinde min eksamens-angst og nervøsitet. Mine samtaler hos Milla gav mig en følelse af tryghed og regelmæssighed. Et holdepunkt”.
Gymnasieelev, 3.g:
“Da jeg kom hos Milla var alt med min SRP-opgave et stort rod. Milla hjalp mig virkelig meget med at få et overblik. Jeg fik ting og tanker sat i “boxe”. Det gav både lyst og motivation. Og så blev jeg ikke så stresset”.
Bachelor:
“Jeg har virkelig fået boostet selvværdet på flere planer.
Siden jeg startede hos Milla er jeg blevet mødt med både varm omsorg og et spark bagi”.
samtaler - sparring - rådgivning
Du kan få hjælp til at træffe meningsfulde valg.
Du kan få værktøjer, så du kan fokusere på at gennemføre,
hvad der er vigtigt.
Du kan få hjælp til at finde glæde og engagement i dit liv, i dit studie
eller i dit arbejde.
Samtalerne kan handle om:
studier (studiecoaching*)
jobsøgning
studievalg
selvstændig (kreativ) virksomhed
livsforandringer
grupper & supervision
familie & parforhold
unge/identitet
I samtalerne kan vores fokusområder bl.a. være:
Dine værdier, afklaring og målsætning, planlægning, struktur og overblik, prioriteringer, motivation, præstations- & eller eksamensangst, stress.
At kunne sige enten JA eller NEJ.
Milla benytter sig, af forskellige samtaleformer, vi vælger den der passer dig bedst:
Coaching er samtaler der kan skabe vigtige og varige ændringer.
Coaching er bl.a. et værktøj til refleksion, hvor jeg forholder mig neutralt og støtter og motiverer dig til at nå dine mål.
Sparring og rådgivning er samtaler, hvor vi i fællesskab vender problemstillinger og diskuterer løsninger.
Milla vil kunne komme med input og erfaringer og sparre ligeværdigt med dig.
Hun afholder samtaler med elever og studerende, fra folkeskolen til kandidatafsluttere, med selvstændige, ansatte og ledige, med unge tvivlere og ældre livskloge nysgerrige.
*Studiecoacing:
Er specielt for dig, der måske bøvler med skolen eller studiet.
Milla har udviklet nogle metoder og værktøjer, der kan hjælpe med at minimere forhindringer i forhold til at følge og gennemføre studiet. Du kan få ro til afklaring, så du kan genfinde motivation og engagement. Studiecoaching giver mulighed for at bearbejde kilder til stress i studiet. Studiecoaching er et værktøj, der kan modvirke præstations- eller eksamensangst.
Hvis I er flere:
Milla afholder kurser for iværksætterhold, uddannelsessteder og andre interesserede grupper (fra ca. 5 - 30 deltagere).
F.eks.:
”JEG VIL GERNE – HVORDAN GØR JEG, afklaring af dine mål og værdier”,
og ”Værktøjskasse til studerende”.
Milla har absolut tavshedspligt i forhold til alle informationer jeg modtager i løbet af samtalerne – private som professionelle.